Bliv frivillig på festivalen

Vi åbner nu for tilmeldinger til frivilligeholdet på Skarøfestivalen 2020. Det er et hyggeligt hold med en god stemning og et godt sammenhold, men du skal også være indstillet på at tage fat og arbejde hårdt. Du skal være loyal og møde ind, når du er vagtsat.

For at være frivillig skal du:
– være fyldt 18 år
– tage fire vagter á fire timer i bar/indgang/kontrol mm. i festivaldagene (Der er også enkelte pladser på holdet før eller efter festivalen)
– Ankomme senest onsdag klokken 15.30 og deltage i startmødet kl 16.00
Deltage i fælles oprydning søndag fra 10.00-13.00

For fire vagter á fire timer giver vi:
– Festivalbillet til alle dage
– Gratis overnatning på festivalcamp
– Hjælperfest med mad og fri bar søndag aften efter festivalen.
– Hjælperfest i Svendborg i oktober 2020.

OPSTILLINGSVAGTER FØR FESTIVALEN
Vi har et mindre antal opstillingsvagter, der ligger før festivalen. Her skal du arbejde lidt mere, men får til gengæld forplejning og helt fri under hele festivalen. I øvrigt gælder samme krav og goder som for festivalholdet. Du skal arbejde:
– lørdag  den 25/7: 10.00-18.00
– søndag den 26/7:  10.00-18.00
– mandag den 27/7: 10.00-18.00

I dagene giver vi morgenmad, frokost, aftensmad, drikke og sørger for hyggeligt fællesskab og et par øl om aftenen. Morgenmad 9.00, frokost 13.00, kaffe-kage ca. 15.30, aftensmad 19.30.
Hvis du har lyst til at være med på det festlige for-hold fredag, tirsdag og onsdag gælder samme rammer, at vi giver alle måltider i dagene og hygger os sammen.

OBS: Du SKAL møde op lørdag den 25/7 klokken 10.00 for at kunne være på opstillingsholdet.

NEDTAGNINGSVAGTER EFTER FESTIVALEN
Vi giver også en billet i bytte for nedtagningsvagter. De ligger mandag den 5. og tirsdag den 6. august fra 9.00-17.00 og handler om at nedtage telte, hegn, køre sager til færgen og sørge for, at alt affald og andet er ryddet fra stedet. Vi giver al forplejning i dagene.


Vi forsøger igen i år at samle lidt oplysninger på forhånd for at  kunne lægge vagtplanen bedst muligt. Ønskerne skal ses som vejledende – vi kan desværre ikke love, at alle for eksempel kan få lov at arbejde om morgenen. Der er også begrænset plads på opstillingsholdet.

Vi vender tilbage på mailen snarest. Så snart du har tilmeldt dig her,  beder vi dig følge med i frivillig-gruppen på Facebook.

Der er fælles oprydning søndag den 4. august klokken 10-13. Den er obligatorisk for alle. Bliver du og giver en hånd om eftermiddagen også, kvitterer vi med tovlig efterfest om aftenen – selvfølgelig med fri bar og mad.

Fælles oprydning søndag 10-13 er et krav for at kunne være frivillig.

Tilmeldingen er bindende og udebliver du fra din vagt, beder vi dig om at betale fuld pris for din festivalbillet. Bliver du forhindret i at komme, skal du hurtigst muligt skrive til os på frivillig@lovein.dk

Tilmeld dig herunder…

 

Tag med til den kærligste lille festival med et stort musikprogram – midt i Det sydfynske Øhav, midt i den danske sommer